SOUND og det brede kunstnerskab
I RMC Podcast giver væksthus-projektet SOUND indblik i indsatsen for det bæredygtige arbejdsliv i musikken og kunsten. Hvordan kan musik og kunst gøre en forskel – kulturelt, socialt og økonomisk – når vi sætter den i spil i sin samtid? SOUND er et nyt kreativt og professionelt fællesskab på Holmen, hvor unge musikere og kunstneriske iværksættere kan sætte deres talent i spil på nye måder. Mads Ravnsbæk Sørensen, daglig leder af SOUND, gæster RMC Podcast til en samtale, der kredser om nødvendigheden af at brede ideen om det professionelle kunstnerskab ud, om bæredygtige arbejdsliv for musikere og kunstnere – og om hvordan musik kan forandre verden. Gæst: Mads Ravnsbæk Sørensen, SOUND Vært/tilrettelæggelse/produktion: Jan Høgh Stricker Musik Barbro/Mija Milovic - ‘Wall of Mine’ Kh Marie - ’Ind i mørket’ Om SOUND SOUND er et treårigt projekt skabt af Rytmisk Musikkonservatorium (RMC), der med støtte fra Tuborgfondet og inspiration fra universiteternes startup-miljøer henvender sig til unge musikere, kunstnere og kunstneriske iværksættere uanset uddannelsesmæssig baggrund. Læs mere på soundsound.dk