RMC Podcast
5/21/2020

Annika Aakjær om Impostor Syndrome

Sanger, sangskriver og tidligere RMC studerende Annika Aakjær fortæller om sine personlige og kunstneriske erfaringer med Impostor Syndrome i samtale med artist og RMC studerende Nanna Bottos.

Tirsdag d. 5. maj afholdt RMC et online foredrag med ekspert i Impostor Syndrome dr. Valerie Young. Ifølge dr. Young dækker Impostor Syndrome over angsten for at blive afsløret i, at man ikke er så talentfuld som andre ”tror” man er. Impostor Syndrome er især udbredt inden for de kunstneriske brancher, der beror på subjektive vurderinger, kritik og offentlige anmeldelser. Impostor Syndrome kan påvirke den kreative proces og komme til udtryk i forskellige slags adfærd. Nogle udsætter konstant deres arbejde og bliver aldrig færdige, andre er uhensigtsmæssigt perfektionistiske med alting.

Med udgangspunkt i dr. Youngs foredrag om Impostor Syndrome, taler Annika Aakjær i dette podcast afsnit om sit forhold til at være udøvende kunstner inden for musikbranchen. Hun dykker blandt andet ned i sin skriveproces og arbejdet med at udgive album. Desuden fortæller hun om sit forhold til publikums forventninger, afslag og kritik, samt vigtigheden af selvdisciplin og selvkærlighed.

Annika Aakjær dimitterede fra RMC sangskriver linjen i 2012 og har udgivet tre album. Hun har skrevet musik til teater og modtog en Steppeulv som ”Årets Håb” i 2010, samt DJBFA’s hæderspris i 2012.

Interview, optagelse og redigering: Nanna Bottos

OBS: Inden du lytter til dette afsnit med Annika Aakjær anbefaler vi, at du lytter til foredraget med dr. Valerie Young i dette afsnit af RMC Podcast: https://rmc-podcast.pinecast.co/episode/19220e375d764e75/dr-valerie-young-about-impostor-syndrome

Find out more at https://rmc-podcast.pinecast.co

This podcast is powered by Pinecast.